Instant City

Instant City - et innovativt byudviklingsprojekt

Iværksætteri, design og madkultur skaber byliv og fællesskab i Gellerup, mens bydelen er under forandring. I spændet mellem det midlertidige og permanente udfoldes kreativitet, nye samarbejder og international handel.

Instant City er et unikt byudviklingsprojekt, der agerer i dynamikken mellem midlertidigt og permanent.

Katalysator og prototype for langsigtede løsninger

Instant City er en række aktiviteter og eksperimenter, som fysisk er forankret langs kanten af Karen Blixens Boulevard – rygraden i den nye bydel i Gellerup. Her er der defineret en række testfelter med midlertidige bygninger og værksteder til aktiviteter og forsøg inden for byliv og fællesskab i bredeste forstand.

Gellerup - bydel for iværksætteri og entreprenørskab...

Her bliver der bl.a. opført et midlertidigt iværksætterhus på 600 kvm., som står klar i løbet af 2017. Størstedelen af lokalerne bliver værksteder og resten er til butikker og kontorer. Her kan kreative og praktiske iværksættere som møbel-, tøj- og smykkedesignere skabe deres virksomhed fra bunden – og forhåbentlig inden for få år blive Gazelle-virksomheder.

... food culture

Instant City huser også projektet Smag á la Gellerup, som er en platform for udforskning af den mangfoldige madkultur i området.

...og kunst, leg og sport

Desuden er projektet Gellerup C forankret her med tre fysiske manifestationer i form af en kunstnerpavillon, et udendørs træningssted for bl.a. moderne cirkus samt trænings- og omklædningsfaciliteter til den lokale fodboldklub ACFC.

Platform for strategi og samarbejde

Instant City er samtidig en strategisk platform for udvikling af nye samarbejder og en erhvervsstrategi for international handel med deltagelse af såvel store, etablerede virksomheder som små, nystartede iværksættere.

Allerede nu er kimen til lagt til kreative erhverv og iværksætteri med Opgangen - et kreativt kontorfællesskab.

Få mere at vide i E&P Huset