Finansiering

Finansiering

Finansieringen af de planlagte projekter og aktiviteter i Helhedsplanen er i vid udstrækning på plads.

Aftalen om en helhedsplan for Gellerup og Toveshøj blev indgået i 2007. De to samarbejdspartnere Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune afsatte hver 62,5 mio. kr. til planen.

Siden har Landsbyggefonden givet tilsagn om støtte på i alt 911 mio. kr. Støtten bliver givet som direkte tilskud, støttede og ustøttede lån. Disse finansierer blandt andet de nye vej, samlingshusene, sundhedshuset i Toveshøj og byparken.

Yderligere 36 mio. kr. er afsat af Aarhus Byråd i budgetforliget for 2014 til etablering af en kunstgræsbane i Gellerup, vejprojekt og initiativer i den kommende bypark. Dertil har Socialministeriet givet tilsagn om 21,1 mio. kr. til områdefornyelse i Gellerup. Trafikstyrelsen har tildelt 26 mio. kr. til vejprojektet særligt med henblik på at forbedre fremkommeligheden for bustrafikken i Gellerup og Toveshøj.

Der er rejst yderligere finansiering via jordsalg, private og offentlige fonde, samt private investorer.

Med den nuværende finansieringsramme kan de politisk vedtagne projekter og fysiske forandringer af Gellerup og Toveshøj gennemføres som planlagt.

Fakta

Sammen med Aarhus Ø er bydelsudviklingen i Gellerup og Toveshøj de største byudviklingsprojekter i Aarhus i disse år:

  • Samlet areal: 75 Ha 
  • Beboere i 2017: ca. 7.000
  • Beboere i 2030: ca. 14.000
  • Samlede investeringer: 6,5 mia.kr.*

Bydelsudviklingen sker i partnerskab med Brabrand Boligforening og i samarbejde med ministerier, private investorer og fonde.

Som led i bydelsudviklingen er enkelte projekter formet som OPI projekter (Offentlig Privat Innovation) og OPS (Offentlig Privat Samarbejde).

* Den fysiske helhedsplan alene for området