Effektmål
De fysiske forandringer i området skal være med til at sikre en by i fysisk og social sammenhæng, hvor ingen områder skiller sig negativt ud.
Effekten af de fysiske omdannelser, som Helhedsplanen medfører, måles løbende på en række områder.
Sådan ved vi at det lykkes
Effekten af Helhedsplanen og de fysiske forandringer måles løbende ud fra en række effektmål. De centrale effektmål er uddannelse, selvforsørgelse, beskæftigelse, tryghed og sundhed.
Op på Aarhus-niveau
Et langsigtet mål er at bringe bydelen op på Aarhus-niveau. Aarhus skal være en by i sammenhæng, hvor der ikke skal være områder, der skiller sig negativt ud fra resten af byen. Desuden skal effekten på sundhed og trivsel være stigende. En målbar og positiv effekt af den fysiske forandring i området forventes først fra 2020. Den tegner sig i forlængelse af åbningstrækket i den fysiske helhedsplan, der dækker årene 2018-2020.
De fysiske indsatser blev påbegyndt i 2013. Indtil videre er mange projekter under udvikling. Den delvise åbning af det nye vejnet markerer den eneste strukturelle forandring i området.
Kvalificeret byudvikling
Effektmålene blev politisk vedtaget i 2009. Ud fra en vurdering af tilgængelige måldata, er de tilpasset i 2015. Den Politiske Styregruppe følger løbende udviklingen. Formålet er at sikre læring og at skabe et solidt vidensgrundlag. Det kvalificerer den løbende udvikling, justering og prioritering af planens fremdrift.
En fælles ramme og konkrete målsætninger
Effektmålene er det fælles, samlede bud på en konkret vision for bydelen. De er også den fælles ramme, som de forskellige aktiviteter og aktører agerer indenfor.
Derfor er det af afgørende betydning, at helhedsplanen planlægges og koordineres i forhold til de vedtagne effektmål. Alle projekter skal tænke målsætningerne ind som en integreret del af arbejdet.
I forandringshistorien for Helhedsplanen kan du læse mere om effekten og målene for den fysiske omdannelse af Gellerup og Toveshøj.
