Vision og forandringshistorie
En massiv fysisk omdannelse af et stort alment boligområde skal skabe en positiv forandring for nuværende og nye beboere, og bedre sammenhæng med resten af Aarhus by.
Sådan lykkes forandringen af Gellerup
Visionen med Helhedsplanen er at skabe en unik og mangfoldig bydel med sin helt egen karakter, arkitektoniske udformning og byliv. En ny bydel, der tager afsæt i den eksisterende bebyggelse, men tilføjer nye lag i form af kvarterer, nye boliger, vej- og trafikmønstre, bygninger, byrum og grønne rekreative arealer.
Mission
Bydelen er ved at blive omdannet, så fortidens fysiske og sociale isolation afløses af mangfoldighed i byliv og beboersammensætning. Mangfoldigheden matcher resten af Aarhus på beskæftigelse, uddannelsesniveau, samfundsdeltagelse, indkomst og tryghed.
Forandringen skaber vi sammen med bydelens beboere, det øvrige lokalområde, samarbejdspartnere og resten af Aarhus.
Fysiske forandringer – en del af en samlet indsats
Gellerup og Toveshøj blev bygget sidst i 1960’erne, som et nyt område af Aarhus uden for Ringgaden. Her var lys og luft, grønne områder og gode boliger. Trods gode intentioner, har områdets arkitektur og monofunktionalitet gjort, at det har lukket sig om sig selv.
De gennemgående veje og med næsten udelukkende almene boliger, har det været med til at fremme ghettodannelsen i området. Dette ses i lignende bebyggelser i Danmark og udlandet.
I startfasen af udviklingen var et flertal af beboerne ikke i arbejde og det kneb med at skabe rollemodeller, som viser vejen for børn og unge, når kun få voksne var i job. Med årene er dette dog blevet markant forbedret. Et flertal af voksne i aldersgruppen 18-64 år, er i beskæftigelse samtidig med at der er kommet flere og flere rollemodeller, som børn og unge kan læne sig op ad. Bydelsmødrene er et godt eksempel på rollemodeller, som er behjælpelig med mere end blot beskæftigelse.
Trods forbedringspunkter har det ikke været nok med en løbende, massiv social indsats i Gellerup og Toveshøj for at vende udviklingen. Derfor gennemfører Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune i fællesskab Helhedsplanen for Gellerup.
Forskning bakker op om positiv påvirkning af fysisk indsats
Både dansk og udenlandsk forskning viser at gennemgribende fysiske ændringer sammen med en social indsats kan give en synlig effekt og forandring. Beboernes uddannelsesniveau, arbejdsliv og indkomst påvirkes positivt.
Med grundlag i forskning
Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj bygger på ny forskning om, hvordan fysisk omdannelse af boligområder skaber social forandring.
Sociale indsatser skal ikke stå alene
Hvis sociale indsatser står alene, forbedres vilkårene ofte kun for den enkelte. Derved løftes det socialt udsatte boligområde ikke som helhed.
Målet med at kombinere en social og en fysisk indsats er, at flere af områdets beboere får et løft og bliver ressourcestærke. Samtidig fastholdes de ressourcestærke beboere i bydelen og nye ressourcestærke målgrupper tiltrækkes.
Arkitektur der forandrer
Ny forskning viser hvilke byplanmæssige forandringer, der understøtter social forandring, når de kobles med sociale indsatser i udsatte områder. Dette giver Gellerup-planerne rygstød og realisme.
Boligområdet Gellerup og Toveshøj åbnes op mod resten af Aarhus. Som en ø i byen har området ligget trafikalt adskilt. Ensartet alment boligbyggeri skiller sig ud fra resten af byen. Det vil vi lave om på: Nye former for bolig, erhverv og infrastruktur deler bydelen op i kvarterer. Her vil mindre områder med klar identitet og bystruktur skabe et andet tilhørsforhold for beboerne.
Når alle kvarterer er udbygget og omdannet, eksisterer der ikke længere noget samlet, lukket boligområde. Aarhus Vest vil blive udgjort af en række mindre kvarterer med attraktive boliger og grønne områder til mange forskellige målgrupper.
Sociale effekter af fysiske forandringer
Nye boligformer med bolignære byrum tiltrækker en ny målgruppe af beboere og nye veje øger hverdagsflowet i området. Sammen med kriminalpræventivt design opnås en direkte social effekt, som giver øget tryghed og nedsat kriminalitet.
Indirekte effekt af den fysiske omdannelse ses med indførslen af byens logik, frem for byggeri i stor skala. Det giver øget orientering, klarhed og understøtter kvarterdannelse i menneskelig skala. Udvikling af tilhørsforhold, naboskab og tillid øges.
