Vision og forandringshistorie

Vision - Sådan lykkes forandringen af Gellerup

En massiv fysisk omdannelse af et stort alment boligområde skal skabe en positiv forandring for nuværende og nye beboere, og bedre sammenhæng med resten af Aarhus by.

Vision

Visionen er at skabe en unik og mangfoldig bydel med sin helt egen karakter, arkitektoniske udformning og byliv. En ny bydel, der tager afsæt i den eksisterende bebyggelse, men tilføjer nye lag i form af kvarterer, vej- og trafikmønstre, bygninger, byrum samt grønne rekreative arealer.

Mission

Vi udvikler nu en bydel, hvor fortidens fysiske og sociale isolation afløses af mangfoldighed i byliv og beboersammensætning. Mangfoldigheden matcher resten af Aarhus på beskæftigelse, uddannelsesniveau, indkomst og tryghed.

Forandringen skaber vi sammen med bydelens beboere, det øvrige lokalområde og resten af Aarhus.

Fysiske forandringer – en del af en samlet indsats

Gellerup og Toveshøj blev bygget sidst i 1960’erne, som en nyt område af Aarhus uden for Ringgaden. Her var lys og luft, grønne rekreative områder og gode boliger. Trods gode intentioner, har områdets arkitektur og monofunktionalitet gjort, at det har lukket sig om sig selv.

Uden gennemgående veje og næsten udelukkende almene boliger er det med til at fremme ghettodannelse. Det ses i lignende bebyggelser i Danmark og udlandet.

Selv om mange beboere er glade for deres bydel og det sociale engagement lever i foreningerne, er et flertal af beboere ikke i arbejde. Derfor kniber det med at skabe rollemodeller, som kan vise vejen for børn og unge, når kun få voksne er i job.

Det har ikke været nok med en løbende massiv social indsats i Gellerup og Toveshøj for at vende udviklingen. Derfor gennemfører Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune i fællesskab Helhedsplanen for Gellerup.

Forskning bakker op om positiv påvirkning af fysisk indsats

Både dansk og udenlandsk forskning viser at gennemgribende fysiske ændringer sammen med en social indsats kan give en synlig effekt og forandring. Beboernes uddannelsesniveau, arbejdsliv og indkomst påvirkes positivt.

Forandringshistorie - Vi bygger på et solidt grundlag

Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj bygger på ny forskning om, hvordan fysisk omdannelse af boligområder skaber social forandring.

Sociale indsatser skal ikke stå alene

Sociale indsatser alene forbedrer ofte vilkårene for den enkelte. Derimod løftes det socialt udsatte boligområde ikke som helhed. En årsag kan findes i de beboere, som får flere ressourcer, fraflytter området.

Målet med at kombinere en social og en fysisk indsats er, at flere af områdets beboere får et løft og bliver ressourcestærke. Samtidig fastholdes de ressourcestærke beboere i bydelen og nye ressourcestærke målgrupper tiltrækkes.

Arkitektur der forandrer

Arkitektur påvirker vores adfærd. Solid dokumentation underbygger Helhedsplanens omfattende fysiske forandringer af boligområdet Gellerup og Toveshøj.

Ny forskning viser, hvilke byplanmæssige forandringer der understøtter social forandring, når de kobles med sociale indsatser i udsatte områder. Det giver Gellerup-planerne rygstød og realisme.

Boligområdet Gellerup og Toveshøj åbnes op mod resten af Aarhus. Som en ø i byen har området ligget trafikalt adskilt. Ensartet alment boligbyggeri skiller sig ud fra resten af byen. Det vil vi lave om på: Nye former for bolig, erhverv og infrastruktur deler bydelen op i kvarterer. Her vil mindre områder med klar identitet og bystruktur skabe et andet tilhørsforhold for beboerne.

Når alle kvarterer er udbygget og omdannet, eksisterer ikke længere noget samlet boligområde. Aarhus Vest udgøres af en række mindre kvarterer, og der er attraktive boliger og bomiljøer til mange forskellige målgrupper.

Sociale effekter af fysiske forandringer

Nye boligformer med bolignære byrum tiltrækker en ny målgruppe af beboere og nye veje øger hverdagsflowet i området. Sammen med kriminalpræventivt design opnås en direkte social effekt, som giver øget tryghed og nedsat kriminalitet. 

Indirekte effekt af den fysiske omdannelse ses med indførslen af byens logik, frem for byggeri i stor skala. Det giver øget orientering, klarhed og understøtter kvarterdannelse i menneskelig skala i stedet. Udvikling af tilhørsforhold, naboskab og tillid øges.